Frist ikke skæbnen
Det er de føste dage af rygestoppet, der er de sværeste. Gør, hvad du kan for at undgå steder og situationer, der kan friste dig til at ryge. I de føste dage er det bedst helt at undgå fristende situationer.
Beløn dig selv
Hver røgfri dag er en sejr, så beløn dig selv derefter. Kan du huske, hvor mange penge du plejede at bruge på cigaretter? Brug dem på noget, der er godt for dig, som f.eks. en lækker middag eller et par nye sko.
Snack
Hav altid en sund snack i nærheden, så har du større chance for et vellykket rygestop. Husk, at det er helt normalt at have en masse nervøs energi under et rygestop, men hvis du dulmer den med sunde snacks som f.eks. gulerødder, frugt, nødder eller sukkerfrit tyggegummi i stedet for med cigaretter, er det ikke alene bedre for din krop, men også for dit selvværd.
Tag det roligt
Ingen er perfekt. Hvis du falder i og ender med at ryge igen, skal du vide, at de fleste rygere, der er holdt op, har været igennem mange forsøg, før det lykkedes dem. Du skal bryde med en ekstremt afhængighedsskabende vane – så døm ikke dig selv for hårdt. Brug i stedet erfaringen fra tidligere rygestop, når du prøver igen.