Søg på nicotinell.dk
Søg


Produktinformation

Nicotinell Mint® sugetabletter og Nicotinell® plaster anvendes som hjælp ved tobaksafvænning. Nicotinell Classic® tyggegummi, Nicotinell Mint® tyggegummi, Nicotinell Fruit® tyggegummi, Nicotinell Lakrids® tyggegummi og Nicotinell Icemint® tyggegummi anvendes som hjælp ved tobaksafvænning samt rygereduktion.
 

Nicotinell plaster frigiver nikotin gennem hele døgnet. Plastret påsættes ren, tør, hårfri og ubeskadiget hud. Vejledende behandling ved et cigaretforbrug på mindst 20 dagligt: 1 plaster a 21 mg/24 timer i 3-4 uger, derefter 1 plaster a 14 mg/24 timer i 3-4 uger, derefter 1 plaster á 7 mg/24 timer. Vejledende behandling ved cigaretforbrug under 20 dagligt: 1 plaster a 14 mg/24 timer i 3-4 uger, derefter 1 plaster á 7 mg/24 timer. Hvis ønsket kan plastret tages af ved sengetid. 24 timers anvendelse anbefales dog for optimal effekt på morgentrangen til at ryge. Der kan forekomme hovedpine, kvalme, søvnforstyrrelser, svimmelhed samt hududslæt under plastret. Bør ikke anvendes af børn under 15 år uden læges anvisning.
 

Nicotinell Mint sugetabletter frigiver nikotin ved sugning. Vejledende behandling for rygere, der er stærkt nikotinafhængige: 1 Nicotinell Mint sugetablet, 2 mg suges ved rygetrang, dog maksimalt 15 sugetabletter dagligt. Efter 3 måneder nedsættes forbruget til Nicotinell Mint sugetabletter, 1 mg. Vejledende behandling for rygere, der ikke er stærkt nikotinafhængige: 1 Nicotinell Mint sugetablet, 1 mg suges ved rygetrang, dog maksimalt 30 sugetabletter dagligt. Efter 3 måneder nedsættes forbruget. Brug ud over 6 måneder anbefales ikke. Der kan forekomme let irritation i halsen, øget spytsekretion, hikke, hovedpine, kvalme, svimmelhed samt lettere forstoppelse og halsbrand hos disponerede. Bør ikke anvendes af børn og unge under 18 år uden lægens anvisning.
 

Nicotinell tyggegummi frigiver nikotin ved tygning. Ved et cigaretforbrug under 20 dagligt anvendes 2 mg tyggegummi. Ved et forbrug på mindst 20 cigaretter dagligt anvendes 4 mg tyggegummi. 1 stk. tyggegummi tygges ved rygetrang, dog maksimalt 25 stk. tyggegummi dagligt. Efter 3 mdr. nedsættes forbruget. Brug udover 1 år anbefales ikke. Der kan forekomme irritation i halsen, svimmelhed, hikke, tarmluft og mavetarmgener. Bør ikke anvendes af børn under 15 år uden lægens anvisninger. Tyggegummiet findes med classic-, lakrids-, mint- og frugtsmag.
 

Nicotinell produkterne bør ikke anvendes ved tilstande, hvor rygning normalt frarådes. Hvis du er i tvivl, kontakt din læge. I alle pakninger ligger en brugsvejledning, som bør læses grundigt.

Tilbage til toppen