Nicotinell sugetabletter har en frisk smag af mint og er et godt alternativ til dig, der ikke kan eller har lyst til at tygge tyggegummi (måske er det ikke passende, når du er på arbejde?).
Nicotinell sugetabletter fås i to forskellige styrker og kan anvendes på to forskellige måder:
Enten: Ved rygetrang suges en Nicotinell Mint sugetablet. Nikotinet i sugetabletten vil lindre rygetrangen.
Eller: Du kan suge 1 tablet hver eller hver anden time og herved forebygge, at rygetrangen opstår.
Hvis du ikke er stærkt nikotinafhængig, anbefales:
-
Brug af Nicotinell 1 mg sugetabletter i 3 måneder, maksimalt 30 sugetabletter dagligt.
-
Reducér løbende antallet af sugetabletter per dag, indtil du ikke længere har brug for dem.
Hvis du er stærkt nikotinafhængig, anbefales:
-
Brug af Nicotinell 2 mg sugetabletter i 3 måneder, maksimalt 15 sugetabletter dagligt.
-
Reducér løbende antallet af sugetabletter per dag eller skift til Nicotinell 1 mg sugetabletter efterfulgt af en reduktion af det daglige antal af sugetabletter, indtil du ikke længere har brug for dem. Du bør ikke suge mere end 30 sugetabletter (1 mg) dagligt.
For at få det bedste udbytte af Nicotinell sugetabletter er det vigtigt, at du bruger dem korrekt. Tegningen nedenfor illustrerer, hvordan du skal bruge Nicotinell tabletter: Efter få tygninger bliver tabletten stærk. Den stærke smag er nikotin. Den frigjorte nikotin optages i munden, hvorfra det fortsætter over i blodbanen. For at dette skal ske, skal sugetabletten hvile mellem tandkød og kind, så længe det smager stærkt.
Hvis du ikke holder pauser, vil der frigøres mere nikotin, end du kan nå at optage i mundhulen. Du vil derfor synke det, og i maven har nikotin ingen effekt. Hvis du oplever, at det kradser i halsen, svier i maven, eller at du generes af hikke eller luft i maven, er det tegn på, at sugetabletten skal hvile længere. Nikotin kan irritere slimhinden, og det er derfor, at det kan kradse i halsen, når det synkes.
Når den stærke smag har fortaget sig, suges sugetabletten igen, og det hele gentages: suge, hvile, suge, hvile, indtil al nikotin er suget ud efter ca. en halv time.
