Sådan håndterer du rygetrangen efter måltider

For mange rygere er det normalt at tage en cigaret, efter de har spist. Nedenfor er nogle tips til at undertrykke din rygetrang efter måltider.

Sådan stopper du >
Få styr på rygetrangen efter måltider på den sunde måde

1

Tyg tyggegummi for at bremse din rygetrang efter måltider

En meget effektiv måde til at reducere rygetrangen efter et måltid er at tygge sukkerfrit tyggegummi. Når du tygger, holdes munden beskæftiget, og det hjælper med at overvinde nikotin-abstinenserne. Da de fleste rygere tager lidt på, når de stopper med at ryge, kan sukkerfrit tyggegummi også hjælpe med at aflede tankerne fra mad. På den måde kan du minimere behovet for at lave om på meget i hverdagen

Hør, hvordan eks-rygeren Linda brugte tyggegummi til at overvinde rygetrangen.

2

Spis frugt og grønt, når rygetrangen melder sig

Ligesom sukkerfrit tyggegummi kan lidt frugt og rå grøntsager hjælpe med at reducere rygetrangen og begrænse din vægtøgning. Eksempelvis indeholder en stilk bladselleri f.eks. kun 10 kalorier, men alle typer frugt og grønt kan gøre en forskel. Grøntsager kan hjælpe på rygetrangen efter større måltider som frokost og aftensmad, men hvis grøntsager ikke lige er din kop te, kan sukkerfrit slik også aflede tankerne fra rygetrangen.

3

Tag dybe indåndinger

Dybe indåndinger kan få dig til at slappe af og fokusere i stedet for at fokusere på din rygetrang efter et netop overstået måltid. Når du har ryddet af bordet og vasket op, så find et rart sted, hvor du kan slappe af, tage dybe indåndinger og tælle åndedragene. Din puls vil falde, og du vil føle dig roligere. Hold rytmen. Gør dette 10 gange, og du vil føle en mærkbar forskel for din rygetrang.

4

Vent et kvarter efter måltidet på, at rygetrangen forsvinder

Vent et kvarter på, at rygetrangen forsvinder. Læs en bog, lyt til musik, check dine yndlingsblogs for interessante artikler, spil et spil på mobiltelefonen, skriv en sms til en ven, eller gå en kort tur. Før end du ved af det, vil rygetrangen være forsvundet, da den typisk kun varer nogle få minutter.

  • TILBAGE

Tip fra en eks-ryger: Hold dine hænder beskæftiget

Monya synes, at det er vigtigt altid at holde hænderne beskæftiget, så man undgår at gribe ud efter cigaretterne.

Se videoen >

Hvad skal du spise, når du er i gang med et rygestop?

Bekæmp din trang til cigaretter, og hold vægten nede med disse sunde madalternativer.

Læs mere >

Sådan kan det lykkes

Der findes dokumenterede strategier, som kan anvendes, uanset om man vil løbe en maraton, starte en virksomhed eller bare har et ønske om at stoppe med at ryge.

Få tips >