Vær opmærksom på om du er ved at begynde at ryge igen

At stoppe med at ryge bliver lettere over tid, og hvis du kan holde dit rygestop et helt år skal du være stolt af hvad du har opnået.

Selv efter år uden rygning er der stadig risiko for at du kan blive fristet. Ifølge et studie vil ca. en tredjedel af dem der har holdt deres rygestop i over et år begynde at ryge igen inden for 10 år. Ved at holde øje med tegnene på at du er ved at falde tilbage til din gamle vane kan du øge dine chancer for at holde fast i dit rygestop. Dette gør du ved at være forberedt i det øjeblik du føler en rygetrang.

Eksperter har identificeret specifikke øjeblikke, som kan få dig til at falde tilbage:

Når du er helt sikker på, at du kan stå ved dit rygestop og tænker, 'det er bare en enkelt cigaret'.

Når du er sammen med folk der ryger.

Når du er isoleret fra støttende venner eller familie.

Når du drikker. Den følelse alkohol giver gør det mere sandsynligt at du tager en cigaret.

Når du er stresset. Eksperter har fundet ud af, at dette er en af de primære grunde til at vende tilbage til cigaretterne.

Når du føler vrede eller selvmedlidenhed.

De stressende omstændigheder omkring en fødsel kan føre til at du begynder at ryge igen.

Hvis du bliver frustreret over at du tager på.

Hvis du ofte føler dig træt og mangler søvn.

Når du arbejder for meget og føler du har brug for en belønning.

Når du giver slip på dine sunde rutiner.

Hvis der opstår negative og pessimistiske tanker, som får dig til at føle dig hjælpeløs

Tre råd til at tage kontrollen tilbage

Hvis dit liv ændrer sig, så du begynder at overveje at begynde at ryge igen, så overvej disse råd:

Snak med venner, familie, ex-rygere eller støttegrupper om hvordan rygetrangen er vendt tilbage. Dette kan have en positiv effekt på dine tanker og styrke din evne til at håndtere stress.

Brug afslapningsteknikker som meditation, yoga, massage eller udstrækningsøvelser.

Arbejd med dine spise- og sovevaner. Spis flere friske frugter og grøntsager i løbet af dagen og sigt efter at få otte timers søvn hver nat.

Har du brug for hjælp med at vælge det rigtige produkt?

Vores guide identificerer hurtigt det erstatningsprodukt, som bedst dækker dine behov.

Kom i gang >

Tip fra en eks-ryger:
Tænk på din familie

Chris fandt måder, hvorpå han kunne motivere sig selv, så han undgik at falde i.

Se videoen >

Nøgle til rygestop

Millioner bliver røgfri hvert år. Du kan også blive røgfri. Læs mere om hvordan her.

Læs mere >